AAH-AUKTIONER, AALBORG-HJØRRING

NORDJYSK AUKTIONSHUS

Alle kan købe på vore auktioner. Gennemlæs venligst vore konditioner (handelsbetingelser) og bemærk, at alle varer skal betales straks. Det er muligt at betale kontant samt med dankort. Visse kreditkort accepteres mod et tillæg på 2% af fakturasummen.

Hvis De ikke tidligere har prøvet at købe på auktion, eller De er ny kunde hos AAH-AUKTIONER, AALBORG-HJØRRING, kan det være en god idé at gennemlæse nedenstående.

Se også vore salgsbetingelser her...




Køb på auktion i Aalborg

Hvis De ønsker at købe på en auktion i Aalborg, skal De gøre følgende:

  1. Ved ankomst eller under auktionen får De udleveret et købernummer ved kassen. Hav gyldig fotolegitimation parat – kørekort, pas eller ID-kort. Bud modtages kun fra købere med købernummer.

  2. Ved indcheckning oprettes De i vort kunderegister. Oprettelse kan også ske på internettet her...

  3. Hvis De ønsker at byde på en vare, skal De gøre auktionarius opmærksom herpå ved at række en arm eller Deres købernummer i vejret. Hvis De bliver overbudt, skal De give tegn, hver gang De ønsker at overbyde den forrige byder. Bemærk, at det kan være en fordel at placere sig tæt på auktionarius.

  4. Hvis De får hammerslag, skal De straks vise Deres købernummer til auktionarius ved at række det i vejret.

  5. Efter hammerslag kan De gå til kassen og betale Deres vare(r). Når varen/varerne er betalt, kan De tage vare med straks. Gem fakturaen – den skal fremvises ved udgangen som kontrol for, at varen/varerne er betalt.

  6. Det er muligt at betale ved bankoverførsel. Aftale herom skal træffes med auktionarius inden auktionens start. Varen/varerne kan afhentes, når betalingen er registreret på auktionshusets konto.

Køb på auktion i Ilbro

Hvis De ønsker at købe på en auktion i Ilbro, skal De gøre følgende:


  1. Ved ankomst (eller undtagelsesvis under auktionen) får De udleveret et købernummer ved kassen. Ved anmeldelse skal De oplyse Deres navn og adresse. De kan også forhåndsregistrere Dem på internettet her...

  2. Hvis De ønsker at byde på en vare, skal De gøre auktionarius opmærksom herpå ved at række en arm eller Deres købernummer i vejret. Hvis De bliver overbudt, skal De give tegn, hver gang De ønsker at overbyde den forrige byder. Bemærk, at det kan være en fordel at placere sig tæt på auktionarius.

  3. Hvis De får hammerslag, skal De straks vise Deres købernummer til auktionarius ved at række det i vejret.

  4. Efter hammerslag kan De gå til kassen og betale Deres vare(r). Såfremt De afhenter varen/varerne næste dag, kan De betale ved afhentning.

  5. Når varen/varerne er betalt, får De det købte udleveret.

  6. Det er muligt at betale ved bankoverførsel. Aftale herom skal træffes med auktionarius inden auktionens start. Varen/varerne kan afhentes, når betalingen er registreret på auktionshusets konto.










AAH-AUKTIONER, AALBORG-HJØRRING

NORDJYSK AUKTIONSHUS

Skjernvej 3, 9220 Aalborg Ø/ Ilbro Byvej 109, Ilbro, 9800 Hjørring

www.nordjysk-auktion.dk, nordjysk-auktion@mail.dk

Tlf. (+45) 9883 4047 / CVR.nr. 1076 0801